søndag den 30. september 2012

Norma Maleri

Jeg vil lige vise Jer endnu et maleri i rækken, som jeg har lavet. Jeg maler i øjeblikket så meget som jeg kan magte og har overskud til. Som I jo efterhånden nok ved, bruger jeg jo min maling/kreative ting for at få en "pause" fra hverdagens strabadser og tanker. Det at jeg maler fylder mig op med glæde og gør min hverdag mere behagelig at overskue. Det er mit livs medicin, uden den ville jeg ikke kunne eksistere. Jeg har nogle ting, som jeg slås med for tiden som jeg ihærdigt prøver at ryste af mig, så derfor "maler" jeg mig ud af det. Og det hjælper mig så utrolig meget. Jeg værner om min kreative side, som var det af det rene guld. Uden min maling er der ingen mig!!! I den sidste uges tid har jeg læst og hørt en masse, jeg har virkelig fået een øjenåbner for, hvor sårbart og skrøbeligt livet kan være. Der er mennesker derude som er blevet svigtet og føler sig fortabt uden at de kan formå at gøre nogen for modstand!! Nogle gange har jeg så svært at forstå den kolde verden vi efterhånden lever i alle sammen. Nå, lige et sidespring!!!!
Så det er med meget stor stolhed at jeg deler mine malerier med Jer, hver og et betyder noget helt specielt for mig. Og med det vil jeg så vise Jer mit...

Norma Maleri


















fredag den 28. september 2012

Molly Maleri

Jeg var så heldig at finde nogle arkiv kasser med serien Molly for et par uger siden. Jeg syntes at motivet er så sødt og igen lidt anderledes ind fra de andre serier Greengate ellers har lavet. Tænkte at det kunne være lidt af en udfordring for mig selv at male, da der er så mange små figurer og blomster på. Kunne jo ikke se det fulde motiv fra arkivkassen så jeg har måtte gætte mig lidt frem til hvor nogle af tingene skulle være så det så rigtigt ud. Syntes nu at det er lykkes meget godt at få samlet maleriet så det fremstår som en fin helhed :)
Lærredet jeg har malet på er str. 40x40 cm.
Og med dette maleri vil jeg bare gerne ønske Jer ALLE sammen en rigtig dejlig fredsom weekend

Molly Maleri










onsdag den 26. september 2012

Bambi Maleri

Jeg har malet en del, det sidste stykke tid. Kan mærke at det er det jeg har behov for lige i øjeblikket, det løfter mit sind og humør gevaldigt :)) Indtil videre er det blevet til 4 nye mindre malerier i str. 40x40 cm.
I for selvfølgelig dem alle at se hen af vejen, så jeg starter med dette nye maleri med den sødeste Bambi på. Motivet har jeg fra en lille tændstikæske som jeg har fået som en gave.. Jeg var faktisk meget i tvivl om den nye Bambi serie var noget for mig, men efter at have set juledåserne "LIVE" til Gabrielles hyggedag, så var der ingen vej tilbage :) Den lille Bambi smeltede fuldstændig mit hjerte og jeg var solgt til standlakrids :D))
Skal lige siges at Gabrielle holder en hyggedag sammen med os alle sammen igen d. 1 dec. 2012. Du kan læse mere og tilmelde dig til dagen HER, via vores Greengate gruppe på FaceBook.
Men nu tilbage til maleriet, jeg syntes selv at det er blevet så sødt og fint. Det kan jo snildt bruges til hverdag, men bestemt også op til jul er maleriet jo helt perfekt :))

Bambi Maleri















lørdag den 22. september 2012

Greengate Collage Maleri

Jeg har leget lidt med farver og mønstre igår og idag og det er der blevet dette anderledes maleri ud af. Inspirationen fandt jeg blandt mine egne Greengate ting, tænkte at det kunne være lidt sjovt at have nogle af mine ynglings mønstre på samt Greengate's logo i forskellige farver.
Altså en slags collage med Greengate :)
Maleriet er stort det er i str. 60x80 cm. så det fylder jo lidt i landskabet..


Greengate Collage Maleri